Skip to content

Podcast: Vinen i mit liv

Episode 41: Investeringsvin med Olivia 2:2

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 41: Investeringsvin med Olivia 2:2
Loading
/

Så er vi simpelthen nået til sidste afsnit inden sommerferien. Bum! Men bare rolig, med en længde på hele 1:21 er episoden her lang nok til at vare hele din sommerferie. Næsten, ihvertfald… 🙈
Der er måske nok gået en uge ude i den virkelige verden, men her i “studiet” (aka Emilies køkken-alrum) er det kun omtrent fem minutter senere og Olivia er stadig gæst. Efter verdensrekord i intro (vi har jo noget at indhente efter en knastør del 1), får vi ENDELIG Champagne i glassene og bliver klogere på, om en vin fra højre side af kælderen egentlig smager bedre end en fra venstre side af kælderen… Vi går endnu mere i dybden med Champagne som investeringsvin og Olivia kommer med fem gode – og meget konkrete – råd til jer, der er blevet nysgerrige på selv at forsøge jer med at investere i vin. 

Lyt med når vi vender fordelene ved at udvide sin vinhorisont henholdsvis i højden og i bredden og bliv inspireret til alternativ ferielæsning.

Skål for sommerferie – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🥂 Drappier, Brut Nature, Pinot Noir, NV, Champagne, Frankrig
🥂 Jacques Lassaigne, Le Cotet, Extra Brut, Blanc de Blancs, Champagne, Frankrig

Comments closed

Episode 40: Investeringsvin med Olivia 1:2

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 40: Investeringsvin med Olivia 1:2
Loading
/

Altså – I skal ikke komme og sige at vi ikke spænder vidt her i Vinen i Mit Liv: i sidste uge snakkede vi om det bedste af det billige – vine, der er nemme at få fingrene i og som ikke får dig til at græde, når du svinger Dankortet. 🥳

Det er der til gengæld en reel risiko for at vinene i dette afsnit kan gøre – især når ens kæreste forærer en af dem væk til en tilfældig håndværker som tak for godt arbejde! 💸😭

I denne uge handler det nemlig om investeringsvin og vi har besøg af den skønne Olivia aka Vindrikkeren fra Trianglen. 🥰🍷
Hun arbejder til daglig for vinhandelsplatformen Sharewine og deler gavmildt ud af sine bedste tips og tricks til spirende vininvestorer. 📈 Og hvor VIML-damerne jo normalt skyder totalt fra hoften, møder Olivia op forberedt til tænderne med en ca 8-siders roman af noter i hånden, så i denne episode tør vi godt at love at der virkelig er guf for nørderne! 🤓

Lyt med når vi runder alt fra enhjørninge til Swatch-ure og bliver lidt klogere på, hvad der gør en vin til en (potentielt) god investering. 🦄

Skål (ja, hvis vi altså havde noget at skåle i!) – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

INGEN!! 🤯🫣 That’s right – vi snakker for meget og drikker for lidt og når simpelthen først til vinen i næste episode. 😅

Comments closed

Episode 39: Det bedste af det billige – feat. MENY

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 39: Det bedste af det billige - feat. MENY
Loading
/

Vi har fået MAAANGE forspørgsler på de sociale medier – som en ægte blogger ville sige det… 😄 Men ret skal være ret, vi har helt ægte fået ihvertfald et par henvendelser igennem tiden på om vi kunne lave et afsnit om vin med større tilgængelighed til mere rimelige priser. Og altså – we live to serve, så derfor skal det i denne omgang handle om det bedste af det billige.
Vinafdelinger i supermarkeder kan være en stor jungle; udvalget er enormt, men hvornår er noget et godt tilbud og hvornår er det en vin decideret for billig? Får jeg value for money eller er det noget sprøjt der gemmer sig under det skruelåg? Ja, mange spørgsmål melder sig og derfor har vi fået hjælp fra en ekspert på området, så vi ikke ender med pjask for pengene. Jacob fra MENY i Bagsværd (aka Albarino-ambassadøren) har nøje udvalgt sine bud på de bedste vine i MENYs faste sortiment til under 100 kr flasken. Lyt med når vi smager på alt fra Marilyn Monroe’s hår til en lille isbjørn i kendis-indpakning, der både kan gøre dine gæster og din pengepung glade! Tak til Jacob for ugens gode anbefalinger.

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🍾 Marcel Martin, Crémant de Loire NV, Brut, Loire, Frankrig
🍷 Weingut Allram, Strass, Grüner Veltliner, 2021, Kamptal, Østrig
🍷 Kylie Minogue Signature, Rosé, 2021, Vin de France, Frankrig
🍷 Oliver & Lafont, Côtes du Rhône, 2020, Rhône, Frankrig

Comments closed

Episode 38: Beaujolais – og masser af det!

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 38: Beaujolais - og masser af det!
Loading
/

Sommer sommer sommer! Så skal der let og frisk vin i glassene, og det kan de røde også godt imødekomme. I denne varme sætter vi virkelig pris på Beaujolais. Disse vine fra den sydlige del af Bourgogne planter markblomster og friske sommerbær på din tunge er elegante og saftige – mums! Vi kaster os ud i hele fem forskellige vine fra Beaujolais – og de spænder lige fra de lette, prikkende og florale til de mere fyldige, juicy og tertiære og et par stykker af dem har endda gemt en lille mus i flasken… 🐭
Bliv klogere på Gamay, Beaujolais Nouveau og intracellulær gæring når vi snakker om Carbonisk Maceration og manden, der nærmest egenhændigt ødelagde Beaujolais’ ry.

Skål for sommer og vin – og sommervin… og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Georges Duboeuf, Beaujolais-Villages, Frankrig 2021
🍷 Domaine de la Gapette, Charpenay, Beaujolais-Villages, Frankrig 2019
🍷 Brouilly no. 3, Frankrig 2017
🍷 Marcel Lapierre, Morgon, Frankrig 2021
🍷 Domaine de Fa, Fleurie, Frankrig 2020

Comments closed

Episode 37: Vinen i Mit Liv møder Vin Emil

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 37: Vinen i Mit Liv møder Vin Emil
Loading
/

Damerne fra Vinen i mit liv møder Lasse Emil – Vin Emil – eller bare Lasse… kært barn har mange navne. 🤪
Lasse har en lille vinimport sammen med sin familie, hvor de importerer vine fra det meste af Europa. Nåja, og så er Lasse også medejer af en vis vinbar på Trianglen 7 sammen med ingen ringere end… ta-daaaaa 🥁 vores helt egen Kristine! Lasse har taget vinene i sit liv med og vi fortæller historierne bag mens vi smager vi på tre spændende vine fra Vin Emils sortiment.
Lasse lægger stærkt ud med bobler (man skulle nærmest tro, han kendte vores smag 🙈🍾🥂) og skåner os gudskelov for både Kiwivin og Möet Nectar, som han drak meget af i sine unge dage.

DISCLAIMER: Da vi har optaget denne episode på Kristine og Lasses vinbar, er lydkvaliteten ikke helt på samme, høje niveau som vi ellers holder os. 😇 Vi håber, I vil bære over med os. 😘

Vine smagt i denne episode:

🥂 Bernard Tornay, Brut Rosé, Bouzy, Champagne, Frankrig, NV
🍷 Weingut Stefan Müller, Krettnacher Altenberg, Kabinett Saar, Tyskland, 2017
🍷 Bodega Enate, Cabernet Sauvignon Reserva, Somontano, Spanien, 2014

Comments closed

Episode 36: Chenin, Chenin, Chenin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 36: Chenin, Chenin, Chenin
Loading
/

Vi havde en plan… indtil vi lagde en ny. Emilie citerer Robert Burns (og lyver kun ganske lidt):

“The best laid schemes o’ mice an’ men / Gang aft a-gley”

(… ja altså, sådan skulle det have lydt) og Kristine mener at de kuldsejlede planer sgu nok er dessertens skyld.
Nå, men hvorom alting er, handler ugens episode om en af Emilies yndlingsdruer, nemlig Chenin Blanc. Vi smager os igennem hele fire vine på denne perle og konstaterer undervejs at Chenin:
1) skal drikkes før den uddør 🫠
2) muligvis laver nogle af de mest undervurdere vine i verden… vi mener ihvertfald slet ikke, at den får den anerkendelse, den fortjener!

Vi er absolut fans og tilslutter os med begejstring Pascaline Lepeltier’s kampråb: “Chenin, Chenin, Chenin!”

Lyt med når vi tager turen rundt om Chenin fra det klassiske til naturvinen og fra den helt billige prisbasker til den eksklusive topting.

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🥂 Arnaud Lambert, Les Perrieres, Saumur, Loire, Frankrig, 2019
🥂 Mai & Kenji Hodgson, Les Aussigouins, Anjou, Frankrig, 2020
🥂 Spier, Signature, Chenin Blanc, Stellenbosh, Syd Afrika, 2022
🥂 Alheit Vinyards, Nautical Dawn, Chenin Blanc, Stellenbosh, Sydafrika, 2019

Comments closed

Episode 35: Vinen i Mit Liv besøger Sjask

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 35: Vinen i Mit Liv besøger Sjask
Loading
/

Venner – det er ikke længere til at komme uden om: foråret er her for fulde gardiner og findes der en bedre måde at fejre de lune dage og lyse aftener end med kølig vin i store glas? Øhhhh nej! Derfor er damerne i denne uge taget på besøg i den nyåbnede vinbutik, Sjask, for at besøge en gammel ven af programmet: Lars (formerly known as Lars fra R9 Wine) var nærmest den allerførste gæst på Vinen i Mit Liv (altså, hvis man ser bort fra Martine, aka Søstersmøster, men hun føles nærmest som fast inventar). Her 2 år senere har Lars’ vinrejse ført ham til Saxogade 81 på Vesterbro. Sjask er med sine ca 12 m2 muligvis Københavns mindste vinbutik, men på hylderne er alligevel blevet plads til over 100 forskellige flasker, hvoraf ca. 90% er naturvin.
Lars skænker sommerlige vine, der i følge ham selv, skal nydes let afkølede i store tåre med hovedet tilbage og sol i øjnene – det bare være sjovt og lige til! Hørt ! 👏
Hvordan smager en vin, der ikke kun vil slås? Hvad er Lars’ naturlige kropsduft? Og skal Bob Dylan til at være fast inventar i vores podcast? Få svarene på alt dette og mere til, når der i denne uges episode bliver skænket vin man gerne vil danse til 🕺👯‍♀️

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🥂 Vigna San Lorenzo, Col Tamaríe, Vino Frizzante, Veneto, Italien, 2021
🍷 Fruita Analogica, Little Fluffy Clouds, Catalonien, Spanien, 2021
🍷 Cap de Nit, Vermell, Alicante, Spanien, 2021

Comments closed

Episode 34: Giro d’Italia – 2. etape

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 34: Giro d'Italia - 2. etape
Loading
/

Vi fortsætter ufortrødent vores Giro d’Italia – og bliver på den hvide side lidt endnu – og denne gang kommer vi lidt længere rundt i støvlelandet og besøger således både forlåret (aka Toscana), baglåret (også kendt som Marche) og … skal vi sige overlåret (eller Veneto, som det kaldes i folkemunde) – på vores tour de force i de mere eller mindre obskure, italienske druesorter.

Wow, der er smæk for skillingen her! Både på kvalitet, koncentration og personlighed; fra en begyndervenlig terrassebasker over en fadbombe af dimensioner til en sprød, urtet og til tider leverpostejsduftende sag – på den virkelig gode måde.

Lyt med når vi kaster os over nogle af Italiens vistnok ældste grønne druesorter og bliv klogere på Vernaccia, Verdicchio og Garganega.

🥂 Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Palagetto, DOCG Vernaccia di San Gimignano Riserva, Toscana, Italien, 2016
🥂 Umani Ronchi, Vecchie Vigne, DOC Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore, Marche, Italien, 2018
🥂 Suavia, Soave Classico, 100 % Garganega, Veneto, Italien, 2019

Comments closed

Episode 33: Vin til Påskeæg

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 33: Vin til Påskeæg
Loading
/

Så blev det Påske – Hallelujah. Men hvordan går det egentlig at sætte vin til påskeæg? 🐣 Og her mener vi altså æg i ordets bredeste fortolkning: fra hønse- og fiskeæg til chokolade- og lakridsæg. Vi kaster os ud i en æggemad med stenbiderrogn og godt med mayo på smørstegt brioche, efterfulgt af et udvalg af Påskens chokoladeæg med og uden fyld. Vi har hver især valgt en vin til hver anretning og udvalget spænder vidt fra det sprøde og friske til det tunge og søde. 🍷+🥚
Der er vin, grin og såmænd endda Folkekirkens forklaring på æggets symbolske betydning for Påsken i ugens episode af Vinen i Mit Liv når vi gør klar til alt springer ud – kom så forår!! 🐰🌸🐣

Disclaimer / trigger warning: der kan forekomme smaskelyde!

🍷 Wagner Stempel, Grauburgunder, Rheinhessen, Tyskland, 2021
🍷 3T, Albariño Neus Barrica, Rias Baixas, Spanien, 2021
🍷 Cold Hand Winery, Pyrus Danica, Randers, Danmark, 2016
🍷 Gérard Bertrand, Rivesaltes Ambré, Languedoc-Roussillon, Frankrig, 2015

Comments closed

Episode 32: Giro d’Italia – 1. etape

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 32: Giro d'Italia - 1. etape
Loading
/

Vi har endnu engang gravet dybt i skuffen efter guld til jer og selvom vi måske snakker lige lovlig meget om indian summer, synes vi stadig at dette afsnit fortjener et lyt mens vi venter på foråret…

I denne uge skal det (endnu engang, fristes man til at sige) handle om vores elskede Italien. Dog ikke med fokus på Sangiovese, Nebbiolo, Barbera eller resten af Italiens kendisdruer, som det er gjort så mange gange før. Nænej, vi giver skam vores Giro d’Italia et lille twist – støvlelandet er nemlig et sandt overflødighedshorn af lokale druesorter, som vi i denne serie af afsnit (der vil blive optaget og udgivet løbende) vil udforske nærmere.

Som på den ægte Giro d’Italia cykler vi igennem nogle af landets måske lidt mindre kendte vinregioner og smager med stor spænding og forventning på nogle af områdernes lokale – og til tider obskure – druesorter. Vi starter i Campanien, hvor der er ståpels og Vicks-frisk vind i håret for alle pengene.

🥂 Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Donnachiara, Fiano de Avellino DOCG, Campania, Italien, 2019
🍇 Fiano

🍷 Villa Matilde, Falerno del Massico, Avallone, Italien, 2019
🍇 Falanghina

🍷 Nova Serra, Greco di Tufo DOCG, Campania, Italien, 2019
🍇 Greco

Comments closed

Episode 31: Madeira

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 31: Madeira
Loading
/

Denne gang har vi været en tur i skuffen efter guld og har fundet et afsnit frem til jer fra sidste sommer.

Emilie har været til eksamen i hedvine og vi udnytter at hun har masser af viden i frisk erindring. Vi skal derfor et smut til Madeira – en frodig, subtropisk ø midt i Atlanterhavet, hvor hedvinen af samme navn fremstilles. Produktionen er lille og der findes kun 8 officielle producenter på hele øen!
Emilie er svært begejstret for de gyldne dråber og det varer ikke længe før hun har overbevist Kristine. Lyt med når vi slår et slag for Madeira og Spørge-Jørgen udfritter Slikministeren!

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🥃 Blandy’s Sercial 10 years – Dry
🥃 Blandy’s Verdelho 10 years – Medium Dry
🥃 Blandy’s Bual 10 years – Medium Rich
🥃 Blandy’s Malvasia/Malmsey 10 years – Rich

Comments closed

Episode 30: Verdensturné Grenache Edition

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 30: Verdensturné Grenache Edition
Loading
/

Sig mig engang; kan det virkelig passe at vi for anden episode I TRÆK slet ikke skal snakke om bobler?! Jojo, den er skam god nok – denne gang har vi nemlig fokus på verdens vistnok mest beplantede druesort … drumroll, please … Grenache (Garnacha, Cannonau… kært barn har mange navne)!
Vi skal på lidt af en jordomrejse med udvalgte vine fra Emilies skatkammer og Kristines kælder for at blive klogere på denne til tider måske lidt oversete druesort og dens mange forskellige personligheder. Lad dig ikke narre af den sarte nuance i glasset – der er fuld power på ugens episode.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Aux Mages, Ætheria, Santa Barbara, USA, 2016
🍷 Contini, ‘Inu, Cannonau Riserva, Sardinien, Italien, 2016
🍷 Comando G, La Bruja de Rozas, Sierra de Gredos, Madrid, Spanien, 2020
🍷 Roger Sabon, Châteauneuf-du-Pape Les Olivets, Rhone, Frankrig 2020

Comments closed

Episode 29: Vinen i Mit Liv møder René

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 29: Vinen i Mit Liv møder René
Loading
/

Holy Macaroni vi har svært ved at få armene ned over dagens episode – vi får nemlig fornemt besøg af selveste René – JA, dén René! – Langdahl Jørgensen!! Hvad mener I lige?! Vores helt store vinidol troppede simpelthen op på Frederiksberg en råkold januareftermiddag med tre spændende flasker under armen for at fortælle os historien om sin personlige rejse i vinens verden. Vi labbede hvert et ord i os og var kun en lille bitte smule starstruck.

Resultatet af dette møde kan høres her – og vi håber, du vil nyde det lige så meget som vi gjorde.

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🍷 George Faiveley, Hospices de Nuits, Bourgogne, Frankrig, 1995
🍷 Rocca Di Montegrossi, Geremia, Toscana, Italien, 1999
🍷Hofgut Falkenstein, Krettnacher Ober Schäfershaus, Spätlese, Mosel, Tyskland, 2018

Comments closed

Episode 28: Nytårsbobler 2.0

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 28: Nytårsbobler 2.0
Loading
/

På opfordring fra vores skønne lytter, Lasse, tester vi i denne episode boblende alternativer til vores ellers højtelskede Champagne og smager os igennem fire meget forskellige mousserende vine der kan matche alt fra østers til Nytårstalen til den evigt udskældte kransekage kl 12.

Vi tager turen omkring Bourgogne, Württemberg, Toscana og Penedès og får sat vores sørgeligt utrænede smagevokabularium på benhård prøve når vi runder 2022 af med endnu et højtideligt løfte om at NU(!!) skal vi nok tage os sammen og begynde at sende regelmæssigt igen.

Vi høres ved i 2023…

Skål – og rigtig godt Nytår! 🍾🥂

Vine smagt i denne episode:

🥂 Gouffier, Crémant de Bourgogne, Extra Brut, 2018
🥂 Weingut Beurer, Deutscher Sekt, Pinot, Brut, 2019
🥂 La Festeggiata, Vino Spumante, Juu-so Fine, Brut Nature, 2018
🥂 Sumarroca, Cava Reserva, Semi Sec, 2019

Comments closed

Episode 27: Vinen i Mit Liv møder Gianmaria

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 27: Vinen i Mit Liv møder Gianmaria
Loading
/

Vi er endnu engang smuttet til smukke Toscana – denne gang for at høste druer på Kristines vingård, La Festeggiata, i pittoreske Panzano i hjertet af Chianti Classico. Uh, hvor spændende, tænker du måske nu – et afsnit om vinhøst! Men næh nej, du kan tro om igen, kan du.

For i dette særafsnit har vi nemlig allieret os Panzanos dygtigste og indiskutabelt cuteste (ja, det er da totalt et ord, hvad mener du??) sommelier, Gianmaria, som med kyndig hånd og stor passion styrer vinkælderen på det lille, familiedrevne Enoteca Baldi.

Vi kaster os ud på dybt vand med en episode på engelsk(!!) og kommer vidt omkring fra tostjernede Michelinrestauranter over solnedgange i Australien til en ægte italiensk happy ending.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Champagne Dhondt-Grellet, Dans Un Premier Temps, Extra Brut, NV
🍷 Pieropan, Soave Classico, Calvarino, 2020
🍷 Thierry Germain, Domaine des Roches Neuves, La Marginale, 2015
🍷 Castello Monterinaldi, Occhio di Pernice, Vin Santo, 2013

Comments closed

Episode 26: Vinen i Mit Liv møder Morten

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 26: Vinen i Mit Liv møder Morten
Loading
/

Sommeren går så småt på hæld og vi strækker ferien så længe, vi overhovedet kan! Men for at I derude ikke skal savne vores sprøde stemmer alt for meget, har vi været i skufferne og hevet noget af en basker frem til jer: i januar havde vi nemlig fornemt besøg af den flotte Morten Berner, som har VinVeto i Torvehallerne. Morten er ægte vinnørd, uddannet sommelier og tidligere Danmarksmester i blindsmagning. Og eftersom han ganske tørt bemærkede at vi sikkert ikke ville udgive hans afsnit før til august, er det da lige præcis dét, vi gør! For det er da august lidt endnu, ikk’?

I denne episode handler det om naturvin, for det elsker Morten (også) og han har lidt svært ved at begrænse sig; vi bad Morten vælge tre vine, så han kom naturligvis anstigende med fem styks og vi smager os igennem hele spektret fra det mere klassiske til det funky.
Vi taler om forskelle på produktionen af naturvine og klassiske vine, og det bliver både nørdet.. og knap så kort når Morten først kommer i gang 😂

Lyt med når der differentieres cirkler, køres helt ud af adskillige sidespor og vi drikker Paul Schlüter vin… Jaja, vi ved det godt – det er en utroligt lang slutning – kan I holde helt til den bitre ende?

Vine smagt i denne episode:

🍷 Le Chardot, Ballorin, Bourgogne, Frankrig, 2018
🍷 Quarticello, Le Mole, Emilia Romagna, Italien, 2020
🍷 Ajola de Jacopo Battista, P-not .19, Umbrien, Italien, 2019
🍷 Laurent Saillard, Un Été Partagé, Loire, Frankrig, 2020
🍷 Fabrice Monnin, Mazière, Roussillon, Frankrig, 2016

Comments closed

Episode 25: Halvblinde (og -glemte) Bobler

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 25: Halvblinde (og -glemte) Bobler
Loading
/

Vi kommer ikke udenom det – vi har været TOTALT i feriemode… Faktisk så meget at vi helt havde glemt at vi inden ferien optog dette skønne afsnit – don’t blame us, blame the Champagne! Det betyder naturligvis ikke at I skal snydes for vores guldkorn – det handler jo om bobler – så her kommer det… Vi følger vores trofaste skabelon og smager halvblindt (og i denne episode faktisk mere bogstaveligt end nogensinde før, da Kristine i bedste sørøverstil er udstyret med klap for øjet) på to boblende vine, som begge er lavet på den traditionelle metode, hvor flaskerne gennemgår 2. gæring i flasken og lagres på gærresterne. Dog er de ikke fra samme land og heller ikke på samme druesort(er)… kan vi mon kende dem fra hinanden? Lyt med og få svaret i denne uges episode.

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🥂 Champagne Claude Cazals, Millésime 2012, Le Mesnil-sur-Oger, Frankrig
🥂 Josep Ventosa, Cava Brut Nature, NV, Catalonien, Spanien

Comments closed

Episode 24: Vinen i Mit Liv møder Albariñoambassadøren – del 2

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 24: Vinen i Mit Liv møder Albariñoambassadøren - del 2
Loading
/

Vi skal til det igen, for når man som Jacob er vaskeægte Albariñofan, er det ikke sådan lige at begrænse sig til kun tre vine… hverken i sin butik eller i podcastsammenhæng, så selvfølgelig skal vi have to afsnit om denne versatile og alt for nice drue! Der er meget mere Albariño i glassene i denne uges afsnit, hvor Jacob hiver eksempler frem fra rullekufferten på de mest populære vinifikationsmetoder i Rías Baixas… Bølgerne går højt når vi diskuterer bærmekontakt, for hvordan får man mon en Albariño til at dufte af Champagne??

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Castrobrey, Sin Palabras Edición Especial, Rías Baixas, Spanien, 2013
🍷 Attis, Nana, Albariño, Rías Baixas, 2018
🍷Attis, Albariño Lías Finas, Rías Baixas, 2020

Comments closed

Episode 23: Vinen i Mit Liv møder Albariñoambassadøren – del 1

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 23: Vinen i Mit Liv møder Albariñoambassadøren - del 1
Loading
/

Det er for alvor gået hen og blevet sommer og det kalder naturligvis på afkølet hvidvin på terrassen. Men hvad skal der i glasset? Hvad med en sprød, spansk sag? Hmm, tænker du måske, laver de ikke kun tunge rødvine i Spanien?? Til det kan vi kun sige Nixen bixen, Karen Blixen! Og til at understrege denne pointe, har vi i denne uges episode allieret os med Jacob, som – udover at være vinmand i Meny i Bagsværd – er selvproklameret Albariñoambassadør med Danmarks mulighed bredeste udvalg af denne hotte sag på hylderne! Lyt med når Jacob gør os klogere på underregionerne i Rías Baixas, som er hjemsted for denne sommeliernes kæledægge og vi endnu engang kaster os ud i en halvblinder.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Señorío de Rubiós, Albariño, Rías Baixas, Spanien, 2020
🍷 Bodegas 3T, Albariño, Rías Baixas, Spanien, 2021
🍷Castrobrey, Sin Palabras, Albariño, Rías Baixas, Spanien, 2019

Comments closed

Episode 22: Billig eller dyr?

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 22: Billig eller dyr?
Loading
/

Der er blå tænder for alle pengene når vi ved hjælp af Shiraz kigger nærmere på hvordan pris og kvalitet egentlig hænger sammen i vinens verden: Bliver vinen altid bedre jo dyrere den er eller kan man købe katten i sækken? Det undersøger vi i denne uges episode, som er endnu en i rækken af korte afsnit… eller er det nu også det, for begrænsningens kunst er vist ikke os forundt. Lyt med når vi smager os igennem vinens svar på bland-selv slik, en vin der måske gemmer på en hemmelighed og en flaske med store armbevægelser, seriøs big d*ck energy og en overraskelse indeni. Som man siger.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Hardy’s Shiraz, South Eastern Australia, 2021
🍷 Paxton MV Shiraz, McLaren Vale, Australia, 2020
🍷 Rosdal & Flutto, Heathcote II Shiraz, Australia, 2017

Comments closed

Episode 21: Koldt eller varmt klima?

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 21: Koldt eller varmt klima?
Loading
/

Stærkt opmuntrede af vores succes med korrekt at identificere fadlagret vs ikke-fadlagret Chardonnay i sidste afsnit, kaster vi os i denne uge atter ud i den ædle kunst at halvblindsmage (change approved) – denne gang for at se om vi kan lure om de kommer fra et køligt eller et varmt klima. Omdrejningspunktet er Merlot når vi smager på to vine, nøje udvalgt af den unge Pilot Asbæk (aka Jeppe fra Vinimondo).

Det er noget med Mistral-cigaretter og at bide i en gren… vores begejstring for Merlot er ikke til at skjule! Lyt med og hør, hvordan vi klarer udfordringen i denne uge.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Benjamin Hessel, Les Annereaux, Bordeaux, Frankrig 2020
🍷 Clos Pegase, Mitsuko´s Vineyard Merlot, Carneros, USA, 2018

Comments closed

Episode 20: Fad eller ej?

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 20: Fad eller ej?
Loading
/

Så så man da lige os være tilbage igen efter kun en uge – hvad mener I?! Vi afprøver et splinternyt format med kun to vine (men mindst lige så meget snak). I denne uge kigger vi på den indflydelse fadlagring har på en vin og kaster os ud i en (halv)blinder i forsøget på at bakke teorien op med handling. Lyt med og hør om vi kan smage forskel – og bliv undervejs bl.a. meget klogere på teksturen i pære-banan yoghurt.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Georges Deschamps, Chablis, Frankrig, 2019
🥂 Gouffier, Cuvée Madeleine, Bourgogne, Frankrig, 2019

Comments closed

Episode 19: Forårsvin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 19: Forårsvin
Loading
/

De kloge siger at Julen varer lige til Påske og på samme dejlige led varer vores Nytårsbobleafsnit tydeligvis lige til midten af Maj. Så ja – vi er tilbage på terrassen i strålende solskin, med sirener i baggrunden, højt humør og krydsede fingre for at der stadig er nogen af jer, der lytter med. Den flotte Lars (formerly known as Lars fra R9 Wine) har sat dagens program sammen til os og uden at afsløre for meget, kan vi vist godt sige at det lugter liiiiidt af vådt egern.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Krásna Hora, La Blanca, Tjekkiet, 2020
🍷 Domaine de la Mongestine, Bob Singlar Rosé, Provence, Frankrig, 2020
🍷 Borovitza, Gamza, Ungarn, 2017
🍷 Fruitière Vinicole d’Arbois, Love Poulsard, Arbois, Jura, Frankrig, 2019

Comments closed

Episode 18: Nytårsbobler

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 18: Nytårsbobler
Loading
/

2021 – den stride satan – går på hæld og det skal naturligvis fejres med masser af bobler. Vi smager os igennem hele paletten af mousserende vine fra de sprøde, tørre og mineralske til de pivsøde og aromatiske – altsammen i den gode sags tjeneste: for at guide dig i, hvornår du skal poppe hvilke flasker Nytårsaften. Lyt med når vi blandt andet forsøger os med Cremant de Bordeaux til vanillekranse…. hov, tænker du måske nu – mener de ikke kransekage? Og nej, det gør vi faktisk ikke. Få forklaringen på dette og meget mere i denne episode af Vinen i Mit Liv.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Champagne RL Legras, Presidence 2012, Brut
🥂 ¡Hola! Barcelona, Cava NV, Brut
🥂 Prosecco Belacini DOC, Extra Dry
🥂 Prosecco Pronol, Extra Dry
🥂 Dulong Cremant de Bordeaux NV, Demi-Sec
🥂 Asti Santero DOCG, Dolce

Comments closed

Episode 17: Sæsonfinale

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 17: Sæsonfinale
Loading
/

Kan I huske dengang tilbage i juni måned, hvor vi havde et teknisk uheld? Vi har gode nyheder – det er nu fixet! Derfor kan vi nu – med blot ca et halvt års forsinkelse – præsentere: Den store sæsonfinale! Lyt med når vi for alvor river os på et par seriøse flasker og – helt uden spyttespande på bordet – desuden begiver os ud i at fortælle personlige anekdoter som på ingen måder omhandler vin.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Champagne Dom Perignon, 2008
🥂 Champagne Ulysse Collin, Blanc de Noirs, Les Maillons, 2016

Comments closed

Episode 16: Vinen i Mit Liv smager på glas

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 16: Vinen i Mit Liv smager på glas
Loading
/

Hvilken betydning har glasset egentlig for oplevelsen af en vin? Nogle mener, glasset er altafgørende mens andre fnyser foragteligt af den slags håbløse snobberi. I denne uge har vi sat os for at undersøge sagen nærmere og vi smager således både en hvidvin og en rødvin af hele fire forskellige glas!

Disclaimer: Det, vi kalder et Syrah-glas har ved nærmere inspektion vist sig at være af typen Cabernet/Merlot… Hvilket måske kan forklare Sangioveses pludselige forvandling. 🎩🪄

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Domaine Denis Père et Fils, Bourgogne Aligoté, Frankrig, 2018
🍷 La Festeggiata, S-Ignore IGT, Toscana, Italien, 2018

Comments closed

Episode 15: Kagen i Mit Liv – Kapauw Bakery del 2

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 15: Kagen i Mit Liv - Kapauw Bakery del 2
Loading
/

It’s a twofer! Ja ok, vi snakkede måske lidt meget, så vi måtte bide det lækre brød over på midten og gemme de søde sager til denne episode… Mathilde og Peter er tilbage og der er fuld plade på croissantdej og bobler når vi forsøger os med vinmatch til de berømte Cruffins og – ikke mindst – Harry Styles aka Kanelbanditten.

Advarsel: lækkersult og tyggelyde kan forekomme!

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Vejrhøj Vingård, Seksling, Pet Nat, Cabernet Cantor, Danmark, 2018
🥂 Zanasi, Lambrusco Grasprossa di Castelvetro DOP, Amabile Tradizione, Emilia-Romagna, Italien, NV
🥂 Monti Furchi, Spumante d’Asti DOCG, Piemonte, Italien, 2018

Comments closed

Episode 14: Brødet i Mit Liv – Kapauw Bakery: del 1

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 14: Brødet i Mit Liv - Kapauw Bakery: del 1
Loading
/

Kapauw Bakery – også kendt som Mathilde og Peter – har stillet os en udfordring: Kan vi matche vin med deres bagværk? Det skal vi da prøve!
Uden at vide særlig meget andet end at de laver surdejsbrød og noget, de kalder Cruffins, pakker vi tasken med vine og tager turen nordpå til Helsingør, hvor Kapauw Bakery har hjemme.

Kapauw Bakery startede som et lille hyggeprojekt i februar, hvor Mathilde og Peter begyndte at bage i deres køkken og sælge til lokalsamfundet, som kom forbi og afhentede i weekenderne. Siden har der knapt været tid til at se sig tilbage – og parret er godt på vej til at spare op til deres liftkort.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Cava Canals Nadal, Gran Reserva, Brut Nature, Penedés, Spanien, NV
🥂 La Festeggiata, Juu-So Fine Black Label, Brut Nature, Toscana, Italien, 2018

Comments closed

Episode 13: På vinbar del 2 – rødvin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 13: På vinbar del 2 - rødvin
Loading
/

Vi fortsætter ufortrødent med vores vinbarstema og kaster os i denne uge over de røde vine… Og det passer egentlig meget godt, for vejret på optagedagen viser sig ikke just fra sin bedste side og vi kan således for muligvis første gange en podcast i verdenshistorien præsentere både lyden af luftalarmerne, der bliver testet første onsdag i maj måned samt af hagl mod rude! Vejret til trods, er der masser af vin, grin og røverhistorier i denne uges episode.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Sileni, Plateau Grand Reserve, Pinot Noir, Hawke’s Bay, NZ, 2018
🍷 Matsu, El Picaro, Tinta de Toro, Toro, Spanien, 2018
🍷 Benvenuto de la Serna, Mil Piedras, Malbec, Valle de Uno, Argentina, 2020
🍷 Casale del Bosco, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien, 2013

Comments closed

Episode 12: På vinbar del 1 – hvidvin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 12: På vinbar del 1 - hvidvin
Loading
/

Efter hvad der føles som en evighed i lockdown, er verden endelig ved at åbne op igen, og med den: VINBARERNE! For at være forberedt til fingerspidserne på vores første bestilling, smager vi os i denne episode igennem nogle af de vine, man typisk finder på et glaskort. Solen skinner og i forårets tegn har vi kastet os over de hvide vine (we know, we jinxed it!). Lyt med når vi diskuterer forskellige typer af tang og druer, der er mugne på den lækre måde.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Weingut Stefan Müller, Riesling Tandem, Saar, Tyskland, 2017
🍷 Lander-Jenkins, Chardonnay, California, USA, 2016
🍷 Auntsfield, Single Vineyard Sauvignon Blanc, Marlborough, NZ, 2018
🍷 Terre di Sarizzola, Derthona Timorasso, Piemonte, Italien, 2017

Comments closed

Episode 11: Vinen i Mit Liv møder R9 Wine

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 11: Vinen i Mit Liv møder R9 Wine
Loading
/

I denne uge kommer vi på rejsende fod da vi er blevet inviteret på fint besøg hos Lars i vinbutikken R9 Wine. Lars foreslog os at optage en episode i R9s lækre lokaler, men så let fik han ikke lov at slippe! Vi greb fluks chancen og fik nuppet ham med i et afsnit i stedet.

R9 Wine forhandler udelukkende økologiske og biodynamiske vine samt naturvin. Men hvad betyder disse begreber egentlig – og kan man smage forskel?? Lars præsenterer os for en naturvin, en biodynamisk og en økologisk vin og vi forsøger at gætte hvad, der er hvad.

Hør hvordan vi klarer os og hvad Lars egentlig mener, når han taler om konceptet vin-tourettes i denne uges episode af Vinen i Mit Liv.

Skål – og rigtig god lyttelyst.

Vine smagt i denne episode:

🍷 François Baur Riesling, Alsace, Frankrig, 2019
🍷 AltoLandon, Enrosado Garnacha Gris, Spanien, 2018
🍷 Calalta, Onbria Cabernet Franc, Veneto, Italien, 2019
🍷 Kemetner, Ried Oberhasel Pinot Noir, Kamptal, Østrig, 2017

Comments closed

Episode 10: Vinen i Mit Liv blinder Pinot Noir

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 10: Vinen i Mit Liv blinder Pinot Noir
Loading
/

I denne uge har vi besluttet os for at udfordre os selv!
Vi blindsmager fem forskellige vine på Pinot Noir og forsøger at gætte hvilket land de kommer fra. Og nej, vi afslører ikke her, hvordan det går – det må du høre i podcasten. 😉

Pinot Noir er en af verdens ældste, kendte druesorter og en af de sværeste at arbejde med i marken, men også en af de druesorter, som nyder den allerhøjeste status – særligt vinene fra Bourgogne, naturligvis. Men det er ikke kun i Frankrig der fremstilles gode vine på Pinot Noir; denne drue dyrkes i de fleste vinproducerende lande og i dette afsnit tager vi jorden rundt når vi smager på vine fra Sydafrika, Chile, Californien, Østrig og Tyskland i prislejet 100-200 kr – så kan alle være med.

Bliv (lidt) klogere på hvordan man blindsmager og lyt med når vi forsøger at
placere vinene i det korrekte land… 😬

Skål – og rigtig god lyttelyst!

Vine smagt i denne episode:

🍷 Oak Ridge, Delta Ranch Pinot Noir, Lodi, Californien, 2016
🍷 Kemetner, Ried Oberhasel Pinot Noir, Kamptal, Østrig, 2017
🍷 Oak Valley, Sounds of Silence Pinot Noir, Elgin, Syd Afrika, 2019
🍷 Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, 2018
🍷 Egon Schmitt, Leistadter Kalkofen Spätburgunder, Pfalz, Tyskland, 2018

Leave a Comment

Episode 9: Vinen i Mit Liv møder Martine

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 9: Vinen i Mit Liv møder Martine
Loading
/

Vi er tilbage i DK – og i denne uge har vi for første gang fået en gæst i studiet: Martine er Emilies søster og de to gik i deres barndom under tilnavnet Chip & Chap fordi deres stemmer lyder… fuldstændig ens!
Til daglig er Martine læge, men idag deler hun ud af sine vinanekdoter og fortæller om vinen i sit liv.
Lyt selv med om du kan høre forskel på søstrene når Martine disker op med både snacks og gaver, ledsaget af gode historier og masser af grin!

Vine smagt i denne episode:

🍷 Yealands Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand, 2019
🍷 Vincent Pinard, Nuance, Sancerre, Frankrig, 2018
🍷 Hans Wirsching, Iphöfer Julius Echterberg, Sylvaner GG, Franken, 2016
🍷 Equipo Navazos, La Bota de Florpower, Andalusien, Spanien, 2014
🍷 Tenuta de Carleone, Il Guercio, Toscana, Italien, 2018

Leave a Comment

Episode 8: Vi blender Gran Selezione

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 8: Vi blender Gran Selezione
Loading
/

I denne episode står Kristine og Emilie foran noget af en udfordring, da La Festeggiatas topvin, “Q” Chianti Classico Gran Selezione 2018, skal blendes. Der er vigtige beslutninger at træffe og masser af research at lave (aka vine at drikke). Heldigvis er der hjælp at hente fra La Festeggiatas dygtige ønolog, Paola, samt en jury bestående af Kristines mand Morten, husven/adoptivbror Juuso og damernes flotte chauffør fra forrige episode, Ulrich (nej, ikke Emilies mand). Lyt med, når vi smager os igennem et udvalg af Gran Selezione-vine og – forhåbentlig – får blendet os frem til Toscanas nye superstjerne.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Fontodi, Vigna del Sorbo, Gran Selezione DOCG, 2015
🍷 Monsanto, Vigneto Il Poggio, Gran Selezione DOCG, 2015
🍷 Vignavecchia, Odoardo Beccari, Gran Selezione DOCG, 2015
🍷 Ruffino, Riserva Ducale Oro, Gran Selezione DOCG, 2015
🍷 La Festeggiata, Q, Gran Selezione DOCG, 2018 (blend A & B)

Leave a Comment

Episode 7: Turen går til Toscana

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 7: Turen går til Toscana
Loading
/

Vinen i Mit Liv er taget på tur! Vi er stukket af til Italien og i dag skal vi snakke om vinen i Emilianos liv: Emiliano Alessi ejer vingården Cennatoio, som ligger i hjertet af Chianti Classico. Lyt med når Vinen i Mit Liv for første gang er på udflugt og møder rigtige, levende mennesker! Vi snakker VinSanto – og forsøger os med en opgraderet version af 90’erklassikeren Melon & Skinke. Vi kommer også omkring et par Supertoscanere samt et spændende samarbejde med Bordeaux.

Vine smagt i denne episode:

🍷 Cennatoio, Occhio di Pernice, Vin Santo del Chianti Classico DOC, 2003
🍷 DellaVilla, Vin Santo del Chianti Classico DOC, 2014
🍷 Cennatoio, Mammolo, Toscana IGT, 2017
🍷 Cennatoio, Lauchum, Toscana IGT, 2015

Leave a Comment

Episode 6 – Påskefrokost

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 6 - Påskefrokost
Loading
/

Påsken banker på døren – og lige om lidt skal de traditionelle frokostretter på bordet. Derfor kigger vi nærmere på, om man mon burde bytte den klassiske øl- og snapsekombi ud til fordel for et glas med stilk til påskefrokosten. Det bliver med højtbelagt smørrebrød, vin i glassene og masser af smasken! Lyt med og bliv (måske) inspireret, når vi rater vinmatch til alt fra karrysild til lun leverpostej på en skala fra fatal til genial!

Vine smagt i denne episode:

🍷 Dr. Hermann, Riesling Kabinett, Erdener Treppchen, 2019 Tyskland
🍷 Domaine Denis Père et Fils, Pernand-Vergelesses, 2018 (Chardonnay) 
🍷 Palliser Estate, Pinot Noir, Martinborough, New Zealand 2018

Leave a Comment

Episode 5 – Forårsfornemmelser

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 5 - Forårsfornemmelser
Loading
/

Vi har fået forårsfornemmelser – foråret er på vej – temperaturen stiger og alt springer ud… Så vi klæder os i lyserødt og kommer noget pink i glassene!

Kristine har fået Spumante 2019 hjem fra sin lille vingård i Italien, La Festeggiata. Den skal prøvesmages op mod årgang 2018, for at se om den er klar og om det er lykkedes at lave gode bobler for andet år i træk!

Pink skal det være, så vi sammenligner to roséer, som Emilie har fundet: Én med pastelfarvede Miami Vice-palmer på etiketten, som er det perfekte match til sejlersko og hvide slacks på den franske Riviera og én, der lokker med kridttegninger og frække slogans som “it feels good to feels good” fra Navarra i Spanien… Så mangler vi vist bare en bikini – skål!

🥂La Festeggiata, Juuso Fine Pink Label Spumante, 2018
🥂La Festeggiata, Juuso Fine Pink Label Spumante, 2019
🍷The Palm by Whispering Angel, Vin de Provence rosé, 2018
🍷The Tapas Wine Collection, Garnacha, rosado, 2017

Leave a Comment

Episode 4: Sofavin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 4: Sofavin
Loading
/

Så er vi landet i sofaen – nu skal vi snakke lidt om hvad der så kommer i glasset.

Flere lyttere har været søde at komme med bud på hvad de har i glasset, når de slapper på sofaen.

Mikkel foreslår en fed Chardonnay og vi smager en californisk basse, som forhåbentlig kunne leve op til ønsket med noter af smørcroissant, dåsemajs, kandiseret citronskal og lidt stål. Mere frisk end forventet med god syre og en cremet smørfølelse i munden.

En anden sød lytter – Vinbloggen.dk foreslår en pinot noir/spätburgunder på sofaen. Vi forsøger os med en tysker; en frisk, let perlende spätburgunder, der dufter af skovbund, våde blade, kirsebær, jordbær, og lidt af pels – en helt sikker sofavin, er vi enige om.

Emilie drikker også vin på sofaen – idag har hun valgt en helt let rødvin;
100% Sangiovese, som gærer på hele drueklaser under CO2 forsegling, og den intracellulære gæring i druen resulterer i super slikkede noter af kandiserede jordbær, bobletyggegummi, Maoam og flødekaramel, men med en frisk, rensende syre. En vin, der lægger op til et par gode timer på sofaen.

Kristine er også en sofa-drikker og nyder helst en saftig, frugtig vin med brombær, kirsebær, lakrids og fadnoter af læder og tobak. Kristine synes hendes mundvand løber når hun drikker Barbera og denne her skuffer ikke. Bare til kanten tak.

Vine i denne episode:

🍷 Francis Coppola – Diamond Collection Chardonnay 2018, Californien
🍷 Weingut Carl Koch – Spätburgunder 2018, Reinhessen
🍷 Stolpman Vineyards – Love you Bunches 2018, Lompoc, Californien
🍷 Vietti – Barbera d’Alba 2018, Piemonte, Italien

Leave a Comment

Episode 3 – Osten i Mit Liv

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 3 - Osten i Mit Liv
Loading
/

I denne episode kigger vi nærmere på, hvordan det dér med vin til ost egentlig hænger sammen… Rødvin og ost er jo en klassiker, men hvorfor er det blevet dét? Og virker det overhovedet eller findes der måske et bedre match derude et sted?

Lyt med når vi tygger os igennem det helt store ostebord og smager på Triple Brie, Gruyere, Nora Mundo, Stilton, Sirius – og sidst, men ikke mindst: the one and only Mystery Cheese, i skønne og mindre skønne kombinationer med alt fra Champagne til Barolo. Der bliver masser af grin, vin og smaskelyde.

Skål – og velkommen til osten i mit liv.

Vine smagt i denne episode:

🥂 Champagne Charlier & Fils, Special Club, 2006
🍷 Vejrhøj Vingård, Sterling Nøgen, Solaris, 2019
🍷 Domaine Zind-Humbrecht, Gewurztraminer Roche Roulée, 2018
🍷 Elio Altare, Barolo Arborina, 2016
🍷 Donnafugata, Ben Ryé, Passito di Pantelleria, 2018

Leave a Comment

Episode 2: Teenagevin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 2: Teenagevin
Loading
/

Vi var også unge engang og alt har en start – så vi starter fra begyndelsen med vores første vinoplevelse dengang vi drak vin på SU

🍷Kristine drak som teenager Gray Fox Rosé fra Californien: en flot pink sag med smag af jordbærsaft… og jordbær-Lange Jan-slik, jordbærsoftice og lyserøde Maoam-karameller! Altså syntetisk jordbærbombe. Et forrygendene match til soft ice og Grøn Koncert.

🍷Emilie nød en saftig, sydafrikansk bøfvin fra Roodeberg- som desværre ikke længere kan fås i Danmark – men har opstøvet en i samme stil på Cabernet, Shiraz og Merlot – solbærjuice, solbærstilk, indkogt brombærmarmlade, lakrids og røg. Lav tannin og syre – ren saftevand.

Til dagens episode har vi forsøgt at opgradere vores teenagevin:

🍷Kristine har, grundet hypen om denne vintype, fundet en klassisk Provence rosé – mere sart laksefarvet end Gray Fox og en del friskere med noter af citrus, melon og tørrede urter a la timian og lakrids i eftersmagen og medium syre. Ret sofistikeret, hvis hun selv skal sige det og et flot match til en varm forårsdag og laks.

🍷Emilie – nu voksen – er gået efter det perfekte match til bøf, men denne gang en rigtig bøf og ikke en minutsteak: en Malbec med alder fra Mendoza. Skovbund, svampe og cigarkasse, svesker, tørrede morbær dominerer i næsen, men man finder også stadig friske, modne blommer. M+ syre og bløde tanniner. Fermenteret i cement og 24 mdr på fad. En voksen powervin, der kalder på en juice ribeye. Haps!

Vine i denne episode:

🍷Gray Fox Vineyards, Grenache Rosé, 2018
🍷Hardy’s, Crest Cabernet-Shiraz-Merlot, 2019
🍷Patricia Ortelli, Chateau La Calisse, 2019
🍷Finca Las Tortugas, Cadus Malbec, 2010

Leave a Comment

Episode 1: Vinen i mit liv

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 1: Vinen i mit liv
Loading
/

Vi er live!

I første episode fortæller Kristine og Emilie om vinens vej ind i deres liv med hjælp fra en flaske, der repræsenterer dem.

🥂 Emilies vin er en Blanc de Noirs champagne, hun selv importerer, fra det lille hus Champagne William Saintot i Avenay-val-d’Or. Den er lavet på 100% Pinot Noir og er saltet og mineralsk med noter af crossaint, brioche og sure æbler i næsen, en flot syre og frisk citron i afrundingen – vi smager den til en sprød chip!

🍷 Kristine har den første vin med, hun lavede fra egen vingård, La Festeggiata i Italien: “Alma”, en Chianti Classico DOCG fra 2017. En ægte Chianti med sure kirsebær og støvede italienske krydderurter i næsen, frisk syre, sprøde tanniner og en diskret note af kirsebærsten i finalen. En perfekt vin til alle de italienske klassiskere!

Leave a Comment