Kapauw Bakery – også kendt som Mathilde og Peter – har stillet os en udfordring: Kan vi matche vin med deres bagværk? Det skal vi da prøve!
Uden at vide særlig meget andet end at de laver surdejsbrød og noget, de kalder Cruffins, pakker vi tasken med vine og tager turen nordpå til Helsingør, hvor Kapauw Bakery har hjemme.
Kapauw Bakery startede som et lille hyggeprojekt i februar, hvor Mathilde og Peter begyndte at bage i deres køkken og sælge til lokalsamfundet, som kom forbi og afhentede i weekenderne. Siden har der knapt været tid til at se sig tilbage – og parret er godt på vej til at spare op til deres liftkort.
Skål – og rigtig god lyttelyst.
Vine smagt i denne episode:
🥂 Cava Canals Nadal, Gran Reserva, Brut Nature, Penedés, Spanien, NV
🥂 La Festeggiata, Juu-So Fine Black Label, Brut Nature, Toscana, Italien, 2018