Skip to content

Episode 4: Sofavin

Vinen i mit liv
Vinen i mit liv
Episode 4: Sofavin
/

Så er vi landet i sofaen – nu skal vi snakke lidt om hvad der så kommer i glasset.

Flere lyttere har været søde at komme med bud på hvad de har i glasset, når de slapper på sofaen.

Mikkel foreslår en fed Chardonnay og vi smager en californisk basse, som forhåbentlig kunne leve op til ønsket med noter af smørcroissant, dåsemajs, kandiseret citronskal og lidt stål. Mere frisk end forventet med god syre og en cremet smørfølelse i munden.

En anden sød lytter – Vinbloggen.dk foreslår en pinot noir/spätburgunder på sofaen. Vi forsøger os med en tysker; en frisk, let perlende spätburgunder, der dufter af skovbund, våde blade, kirsebær, jordbær, og lidt af pels – en helt sikker sofavin, er vi enige om.

Emilie drikker også vin på sofaen – idag har hun valgt en helt let rødvin;
100% Sangiovese, som gærer på hele drueklaser under CO2 forsegling, og den intracellulære gæring i druen resulterer i super slikkede noter af kandiserede jordbær, bobletyggegummi, Maoam og flødekaramel, men med en frisk, rensende syre. En vin, der lægger op til et par gode timer på sofaen.

Kristine er også en sofa-drikker og nyder helst en saftig, frugtig vin med brombær, kirsebær, lakrids og fadnoter af læder og tobak. Kristine synes hendes mundvand løber når hun drikker Barbera og denne her skuffer ikke. Bare til kanten tak.

Vine i denne episode:

🍷 Francis Coppola – Diamond Collection Chardonnay 2018, Californien
🍷 Weingut Carl Koch – Spätburgunder 2018, Reinhessen
🍷 Stolpman Vineyards – Love you Bunches 2018, Lompoc, Californien
🍷 Vietti – Barbera d’Alba 2018, Piemonte, Italien

Skriv et svar